onsdag den 31. august 2011

En kort opdate

Et lille kort indlæg, da jeg er træt efter en begivenhedsrig dag. Vi får mere og mere ansvar for hver dag, men det er bare skønt. Idag har jeg stået for holdtræningen og fra på fredag og de næste to uger der det mig der er primær fys. på holdet.
De studerende i uniform, med vores bolig i baggrunden.
Det betyder at jeg skal stå for alt træning af dem, altså hold-, bassintræning som de har hver dag og styrketræning i maskiner som de har to gange om ugen. Stort ansvar men også fedt at få lov til at lave så meget.
Det har været en lang dag, mødte ind kl 9 og fik fri kl 16, her i mellem var der træning x 2, instruktion af patienterne til maskiner og konference med sygeplejersken omkring den gruppe af patienter som jeg har.



Gik mine små 50 meter ned til lejligheden og så gik Tine og jeg op og trænede, vi må bruge deres faciliteter lige så tosset vi vil. Lækkert! Det bliver ikke til mere i dag, andet end et par billeder.
Træningsglade tosser!
Tydeligvis meget glad for "leg curl"

God nat! :O)

tirsdag den 30. august 2011

SÅ startede min praktik..

Jeg kom her ned i lørdags og blev ramt af den spanske fugtige sommer varme da jeg trådte ud af Malagas lufthavn. Benalmádena Pueblo, der er byen Montebello ligger i, ligger ca 20 min. kørsel uden fra lufthavnen.

Her er simplethen så smukt. Jeg blev indlogeret i min bolig, det fineste lille hvide rækkehus, der ligge nede i hjørnet af Montebellos grund. Det er i to etager med en lille lukket gård og egen udgang på vejsiden. Det er LUKSUS!!
Jeg bor i nr 3 fra højre.

Min stue og hoveddøren der vender ud mod vejen.


Så bliver det ikke meget mere spansk!



Weekenden gik med at snuse rundt på området lørdag og en god gå tur i byen hvor der var marked.

Søndag kom Tine den anden studerende fra min parallel klasse. Efter hun også lige var kommet til rette, gik vi en tur ned til stranden. En tur på ca trekvarter som vi valgt at gå midt i siestaen. En meget varm og hård tur.











Vi gik om aftenen ned for at kigge på market igen. Jeg havde fået at vide at det var mexikansk marked men vi blev enig om at det mere var tyrkisk. Byens hovedgade og torve var pyntet med bannere og der stod boder med alt mulig lige fra smykker til te, urter, mad og andet gøgl. Folk havde klædt sig i mavedanser tøj og mændene i lange kjole skjorter. Vi var heldige, for det er åbenbart kun noget der er en gang om året, meget sjovt at opleve.

Tyrkiske lækkerier!
I går startede hverdagen og det som vi rigtig er kommet her ned for. Vi blev introduceret og   blev budt velkommen af Lisbeth lederen af terapien. -og derefter gik det ellers bare løs, jeg skal følge med Berit en af terapeuterne her i starten og vi skulle give intro til det ny ankomne hofte hold.  Det er meningen at jeg skal have ansvaret for dem og deres forløb de næste tre uger. Det virker som en rigtig god og meget motiveret gruppe så det bliver godt.

Solen har vi været heldige at se og ikke mindst mærke rigtig meget til, så mit arsenal af solcrem bliver brugt flittigt.

Der er mange ting at forholde sig til og her de første dage bliver vi stoppet med informationer, men det er dejligt og jeg nyder at jeg har været så heldig at få lov til at komme her ned.
Bassinet som patienterne nyder godt af, de har 30 min træning i det hver dag. (Vi nyder det selvfølgelig også, men helst når de spiser så kan vi få det for os selv...)


Håber alle har de godt der hjemme!