søndag den 25. september 2011

Mange dejlige besøg..

Så blev det tid til et nyt blog indlæg. De sidste to uger er fløjet af sted. Onsdag den 14. kom mor og far på besøg og de havnede mit i en meget travl uge.
Mor, far og Gråsse på tur!
Mine patienters uge 3 hvilket betyder at jeg sidder i samtaler med dem alle og slut tester dem for at se udviklingen. De havde alle 11 rykket sig helt vildt og der var mange positive tilbagemeldinger fra dem til mig.. Dejligt!

Mor og far brugte torsdagen på at køre til Alhambra i “Gråsse” en lille grå ford som man skal tale pænt til, men som kører ganske udemærket.. Det er en bil vi kunne låne af en af sygeplejerskerne så det var jo helt perfekt.

Fredag da jeg havde fået taget afsked med mit hold, tog jeg så ind og mødte mor og far i Malaga. Der var modeuge, så deres hovedstrøg var lavet om til en lang catwalk. Vi gik lidt rundt i byen, shoppede lidt og spise virkelig god mad på en hyggelig restaurant. Spanierne er virkelig gode til at lave fikse retter og vi fik lov til at vælge fisken og så kom tjeneren og skar den op og anrettede den på tallerkner ved bordet. Mums!

De friske fisk vi kunne vælge mellem.


Blot en af de mange smukke kjoler..
Da vi havde spist gik vi så tilbage mod strøget hvor modeshowet for alvor var i gang.. Sjovt at opleve. Der var lidt af del hele; mænd i boksershorts og stiletter, kvinder i sære rober og selvfølgelig også lange elegante kjoler der ville få en hver pige til at falde i svime. Meget imponerende og rigtig sjovt at opleve..

Resten af weekenden gik med et par strandturer, en tur til Mijas, der er den mest fantastisk lille hyggelige hvide bjergby, lidt forberedelse for mig til mandag hvor jeg modtog et nyt hold og så en masse god mad. Det var dejligt at have dem på besøg og vi fik slappet af og hygget os. (selvom far vist synes det var lidt hårdt at være på ferie..) :o)







Mandag startede jeg så en nyt hold op, helt alene! En endnu større udfordring end det første hold, da de 11 patienter har endnu flere individuelle problematikker jeg skal tage højde for, men som sagt så er det bare en udfordring og den først uge med dem er gået godt.








Onsdsag fik jeg så besøg igen, denne gang af Gitte og Egon (Mads mormor og morfar) De er her nede i 14 dage og bor i Nerja nogle timers kørsel her fra. De kom onsdag eftermiddag, og da jeg havde fri sad vi og hyggede os på min taresse og gik en tur i byen. De gav middag på appelsintorvet og som prikken over i’et fik vi levende musik fra guitar manden. En rigtig hyggelig og lun september aften, med en god bøf!

Gitte og Egon på La Fuente

Vi spiste morgenmad sammen og så gik jeg på arbejde, vi havde aftalt at de så ville hente Mads på stationen og så kunne de tre spise frokost sammen. Med lidt besvær fandt de både stationen og ham, her er frygtelig mange rundkørsler i området, hvilket mine forældre også fik lov til at kæmpe lidt med. Der var sommerfugle i maven da først jeg vidste at han var landet, men jeg måtte vente til kl var 17.

Vi spiste tapas med Joel og Tine, lækre retter i overflod og en hjemmelavet sangria der mest smagte af kold gløg. Men der manglede ikke noget og vi havde en rigtig dejlig aften samme med dem.

Det overdådige tapas bord

Mads og Joel og halvtomme fade..

Mads og KÆMPE kaktussen!
Fredag havde jeg heldigvis en kort dag men det skulle så også vise sig at blive den første rigtig regnvejrsdag i de fire uger jeg har været her. Mads fik lov til at se Benalmádena i regnvejr (dog en lun regn..)
Spiste en rigtig romantisk middag og slentrede op og kiggede ud over området, inden vi trissede hjem og faldt omkuld.


Lørdag var det vores tur til at låne Gråsse og køre til Alhambra, der alstå er ganske fantastisk. Vi havde høj klar sol og Gråsse opførte sig pænt hele vejen. Skønt at Mads har set hvor jeg tusser rundt fortiden, men lige nu synes jeg at Danmark er langt væk og at min lejlighed virker lidt tom.

Generallife i baggrunden



I morges tog Mads nemlig hjem og jeg har brugt dagen på at rydde op og slappe af (lade op til endnu en uge) Har haft en lille kamp med mit køleskab, der i morges havde lavet en lille pøl på gulvet. Godt at Tine bor så tæt på, så skulle det hele ikke smides ud.

En kold øl nydes efter at have set Alhambra..

Det har været skønt med alle besøgende, har nydt at kunne vise folk rundt i den lille hvide by..! Tak fordi i kom her ned... :0)

Er der mon nogen der kan fortælle hvad det her er?? De hang på flere træer ude ved Alhambra....

mandag den 12. september 2011

2. del

 ...fortsættelse..

Stupa'en og Fæster

Fredag fik jeg så besøg af Fæster, super dejligt at se hende. Vi gik en tur ud til Stupa'en (Buda templet) og fandt et sted at spise på appelsin-torvet.

Vi fik den bedste fiske paella med bitte-små blæksprutter i.



Søndag stod den så på by-shoppingtur i Torremolinos og da vi trængte til at blive kølet ned, trissede vi ned til stranden og mødte Tine. Vandet er køligt, men forfriskende og skønt!!

Zoolander og Fæster..
 Lørdag aften var vi blevet inviteret hjem hos to af fysserne Camilla og Anders. Igen fik vi hjemmelavet mad lækker lækker lasange, god rødvin og hyggeligt selskab.

Fra vesntre Tine, A
Også de bor, selvfølgelig, i den fedeste lejlighed lige ned til stranden tre badeværelser, tre soveværelser køkken stor stue og altan hele vejen langs lejligheden. Fedt!!

Deres udsigt, for vild!  



 

En god krammer!

Det var en god og sjov aften. De går dog meget sent ud i Spanien, så søndagen blev brugt på en liggestol først i gården senere på stranden. Om aftenen stod den på grill mad og endnu mere hygge!   
            




Der arbejdes i køkkenet

 Så nu er der blevet mandag, Fæster tog hjem i morges og uge tre er begyndt. Nye udfordringer og spændende opgaver ligger foran mig.  Håber fortsat i alle har de godt der hjemme og er glad for at i læser med her inde! I er savnet og specielt når man sådan lige får besøg.. :o)

Dem kommer der en del af her de næste stykke tid, dejligt!

Solopgang i morges..

Hvis der nu var "nogen" ;o) der skulle lyste er adressen her til:

Clinica Montebello
Avenida Juan Luis Peralta, 30
29639 Benalmedena Pueblo
Bolig nr 3

1. del

Så blev det vist også tid til at lave en opdatering igen, tiden flyver afsted.

Anden uge gik lynhurtigt men også lidt nemmere da vi nu er kommet ind i de forskellige rutiner. Jeg har stod selv for alt træningen af holdet med lidt supervision og feedback fra Berit. Det giver simpelthen så meget, at få en til at kigge på det man gør.

Onsdag stod den så på hygge hos Berit, hun har en oven og vi savnede mad lavet i en ovn. Perfekt! Da Tine og jeg begge havde fået fri gik vi ned og købte ind for at møde Berit på torvet så vi sammen kunne gå OP til hende, det var et godt stykke op ad bakke. Men hold nu op en fantastik udsigt hun har. Hun bor i en virkelig stor lejlighed øverst oppe på 4. sal med udsigt ud over havet, meget fortryllende.
Meget smukt!

Den stod på hjemme lavet pizza, med det hele. Virkelig lækkert og smadder hyggeligt. Jeg lader billederne tale for sig selv... :o)


Berit i sit køkken.

Berit's tagterrasse, mens vi venter på den første ud af tre pizza'er bliver færdig... :o)

Der bliver besluttet hvor store stykkerne skal være.

En rigtig hyggelig aften!

Resten af ugen har stået på træning mest af patienterne der bliver bedre og stærkere, virkelig fedt at få lov til at følge dem så tæt. 

søndag den 4. september 2011

En lille weekend opdatering


Hola (øver mit spanske sammen med Tine, der er super sej til det, jeg har nu genopfrisket tallene og ugedagene...) :o)


Så kom vores første weekend og den er virkelig blevet udnyttet. Vi var begge virkelig trætte efter en hård første uge så vi gik op og købte ind til grill hygge.
Der blev grillet hvidløg-rejer, bøffer, champignoner og en god frisk salat. (jaja og ikke at glemme en god, og velfortjent, rødvin!)

Rigtig candlelight dinner.
Det var virkelig hyggeligt og dejligt afslappende. Vi svinger helt utrolig godt sammen Tine og jeg. Da vi var færdig med at spise giv vi op og sad og så det flotteste torden vejr ude over havet. Vi fik kun blæsten der fulgt med og det var så langt væk, at man ikke kunne høre buldren, men vi fik det ene fantastiske lyn efter det andet at se.



Torden over Afrika.. (eller i hvert fald der ude af..)
Lørdag tog vi så til Malaga. Vi tog fra Menalmádena ved 10-tiden og var i storbyen omkring kl 11. Her var vi inde og se et kæmpe indendørs mad-market, der var ikke den fisk de ikke havde og der var de mest eksotiske frugter at finde. Meget indbydende, vi nøjedes dog med at købe en bøtte saltet mandler... Mmmhh..

Vores første tapas tallerken.
Derefter gik vi på opdagelse i byen. Det blev både til kultur, vi var inde og se Picasso museet der viser nogle af hans tidligste værker.  Meget spændende, da han faktisk i starten malede og tegnede noget der lignende personer som vi ser dem.

Tid til en kop kaffe.
Der udover blev der shoppet, receptionisten på Montebello havde været så sød at vise på et kort hvor sko-shopping-gaden og hovedshopping gaden lå. Meget farligt... Det blev til en rigtig lang dag, med meget ømme fødder. Vi var først tilbage omkring kl 22 trætte, men glade efter endnu en super dejlig dag.

Det ser lidt voldsommere ud end det er...
Idag har vi så været på stranden for første gang, vi var fornuftige og tog først der ned efter den "farlige" sol. Vi lejede to strandstole og en parasol og så stod den ellers på afslapning! Vandet var faktisk koldt og meget forfriskende, men det har også blæst rigtig meget i dag og så er sommeren også her nede på vej på hæld..  (lille notits: solen giver akkurat lige så meget efter kl 15.. Ups.. Og ja vi havde begge to solcreme på)

Afslapning på stranden

Her til aften har vi så været nede og træne frygtelig aktivt og nu skal jeg så bare på hovedet i seng, så jeg er sprængt fyldt med energi til den kommende uge.

Det er en spændende men nok også hårdt uge vi går i møde, nu er hofte holdet mit så jeg står for alt deres træning, spændende at se hvordan det går!

Buenos notche mis amigos!

onsdag den 31. august 2011

En kort opdate

Et lille kort indlæg, da jeg er træt efter en begivenhedsrig dag. Vi får mere og mere ansvar for hver dag, men det er bare skønt. Idag har jeg stået for holdtræningen og fra på fredag og de næste to uger der det mig der er primær fys. på holdet.
De studerende i uniform, med vores bolig i baggrunden.
Det betyder at jeg skal stå for alt træning af dem, altså hold-, bassintræning som de har hver dag og styrketræning i maskiner som de har to gange om ugen. Stort ansvar men også fedt at få lov til at lave så meget.
Det har været en lang dag, mødte ind kl 9 og fik fri kl 16, her i mellem var der træning x 2, instruktion af patienterne til maskiner og konference med sygeplejersken omkring den gruppe af patienter som jeg har.



Gik mine små 50 meter ned til lejligheden og så gik Tine og jeg op og trænede, vi må bruge deres faciliteter lige så tosset vi vil. Lækkert! Det bliver ikke til mere i dag, andet end et par billeder.
Træningsglade tosser!
Tydeligvis meget glad for "leg curl"

God nat! :O)

tirsdag den 30. august 2011

SÅ startede min praktik..

Jeg kom her ned i lørdags og blev ramt af den spanske fugtige sommer varme da jeg trådte ud af Malagas lufthavn. Benalmádena Pueblo, der er byen Montebello ligger i, ligger ca 20 min. kørsel uden fra lufthavnen.

Her er simplethen så smukt. Jeg blev indlogeret i min bolig, det fineste lille hvide rækkehus, der ligge nede i hjørnet af Montebellos grund. Det er i to etager med en lille lukket gård og egen udgang på vejsiden. Det er LUKSUS!!
Jeg bor i nr 3 fra højre.

Min stue og hoveddøren der vender ud mod vejen.


Så bliver det ikke meget mere spansk!



Weekenden gik med at snuse rundt på området lørdag og en god gå tur i byen hvor der var marked.

Søndag kom Tine den anden studerende fra min parallel klasse. Efter hun også lige var kommet til rette, gik vi en tur ned til stranden. En tur på ca trekvarter som vi valgt at gå midt i siestaen. En meget varm og hård tur.











Vi gik om aftenen ned for at kigge på market igen. Jeg havde fået at vide at det var mexikansk marked men vi blev enig om at det mere var tyrkisk. Byens hovedgade og torve var pyntet med bannere og der stod boder med alt mulig lige fra smykker til te, urter, mad og andet gøgl. Folk havde klædt sig i mavedanser tøj og mændene i lange kjole skjorter. Vi var heldige, for det er åbenbart kun noget der er en gang om året, meget sjovt at opleve.

Tyrkiske lækkerier!
I går startede hverdagen og det som vi rigtig er kommet her ned for. Vi blev introduceret og   blev budt velkommen af Lisbeth lederen af terapien. -og derefter gik det ellers bare løs, jeg skal følge med Berit en af terapeuterne her i starten og vi skulle give intro til det ny ankomne hofte hold.  Det er meningen at jeg skal have ansvaret for dem og deres forløb de næste tre uger. Det virker som en rigtig god og meget motiveret gruppe så det bliver godt.

Solen har vi været heldige at se og ikke mindst mærke rigtig meget til, så mit arsenal af solcrem bliver brugt flittigt.

Der er mange ting at forholde sig til og her de første dage bliver vi stoppet med informationer, men det er dejligt og jeg nyder at jeg har været så heldig at få lov til at komme her ned.
Bassinet som patienterne nyder godt af, de har 30 min træning i det hver dag. (Vi nyder det selvfølgelig også, men helst når de spiser så kan vi få det for os selv...)


Håber alle har de godt der hjemme!